Om mig og mine tanker

Det er ikke sikkert du kender mig. Jeg er ikke helt som de fleste. Og det er ikke noget jeg skriver fordi jeg gerne vil gøre mig interessant. Det er fordi jeg har erfaret gennem mange år at jeg simpelthen ikke er som de fleste. Men det er jeg langt hen ad vejen faktisk stolt over! Jeg har set en masse feel-good Hollywood film om at gribe dagen og om at være optimistisk. Jeg har gjort mig mange tanker om hvad der giver mit liv værdi og hvad jeg vil bruge det til. Og så er mit hovede bare fyldt med ideer og indfald.

Min karriere har siden 2006 handlet meget om medieproduktion i alle afskygninger. Jeg har arbejdet med og undervist i:

  • HTML & CSS
  • Flash
  • Javascript
  • Joomla! og WordPress
  • Videooptagelse og -redigering i Adobe Premiere
  • Designprincipper
  • Designprocesser
  • Rapportskrivning
  • Gruppearbejde
  • Innovation
  • Photoshop
  • Illustrator
  • Fotografi

Og nu også spilframeworket Phaser. Det er superfedt at have fået og få lov til at lege med alle de spændende og kreative ting! Det er ingen selvfølge, også selvom man har stor lyst og stort talent for det.

Jeg arbejder på nuværende tidspunkt på Dania Games. Det er vores navn for Erhvervsakademi Dania i Grenaa, for vi går all in på computerspil. Ja, vi er en gamerghetto derude! Det er ganske enkelt fantastisk at være en del af! Så jeg er ved at omformulere alle mine kompetencer til at handle om spil og spiludvikling. Det er noget nær drømmejobbet for mig :).

Jeg har en dejlig familie med min kæreste. To vidunderlige bonusbørn og et biobarn. Der er utroligt meget kærlighed mellem os alle, og jeg oplever det som at leve livet fuldt ud. Det er benhårdt nogle gange, og andre gange er det lykken. Uanset hvad vil jeg ikke være det foruden! For mig ville mit liv være tomt uden min familie. Det er meget muligt at det at være single er lig med store friheder. Men for mig er børnene porten til Narnia. Man træder ind i en helt anden verden af muligheder. Ja, skabet står hvor det står, og det lader sig ikke flytte. Men man skal gå ind i det, for ellers er det bare et kedeligt, støvet rum med et gammelt skab i.

Jeg håber du kan få noget godt ud af at se de ting, jeg har lavet. Der er lidt af hvert, og måske er det ikke imponerende, men forhåbentlig er det hyggeligt, underholdende og måske inspirerende. Hav det godt her, og kom til bage så tit du vil :).

Andreas Kure Thorngreen, 1. marts 2016.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *