Slå græs

Rådet er simpelt: Gør det ofte. Når græsset bliver for langt går maskinen ofte i stå, og plænen bliver heller ikke for pæn. Derudover har jeg prøvet at der voksede mange lyse blomster i græsset, som en hær af humlebier kastede sig over. Det førte for mig til en massakre på et af mine yndlingsinsekter, og det var ikke rart!

Bliver du alligevel nødt til at vente flere uger med at klippe græs, så er her nogle erfaringer:

  • Løft græsslåmaskinen når den sejtrækker: Græs hober sig op omkring kniven, og det skal ud. Derfor kan du, uden der er nogen eller noget levende i nærheden, løfte græsslåmaskinen til siden mens den kører, så græsset skubbes væk. Det er nok ikke nogen supersikker ting at gøre, så pas lidt på med det. Men maskinen går i stå af græsset, så et eller andet skal der gøres.
  • Brug af en opsamler: Opsamleren bliver lynhurtigt fyldt op af det lange græs. Du bliver nødt til at stoppe ofte og tømme den. Det kan være at græsslåmaskinen synes det er træls, så læs lige manualen om det at starte og stoppe ofte.
  • Brug af sideudkast: Umiddelbart en super ide, min erfaring er bare at langt græs stadig hober sig op derinde, og får maskinen til at gå i stå.
  • Hverken sideudkast eller opsamler: Det virker som en god ide, men det virkede ikke så godt på mig. Græsset hober sig op alligevel, så hellere bruge sideudkast.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *