Pia er Gravid!

De første billeder


Ja, vi har jo fundet ud af, at Pia venter sig :-)) Det er en stor glæde for os, at hun gør dét.

Det var torsdag den 6. juni, at vi gik i gang med at undersøge. Vi var lidt spændte - man havde jo fået en fornemmelse da den der sædvalige måneds-dag var passeret uden indikationer på, at Pia ikke var gravid.. Så var vi nede på apoteket og købe et par testere.

Sådan ser de ud (efter brug, af Pia). Hvad der er værd at bemærke er, at der er to streger. Ikke én, men 2 (to) små blå streger. Det vil sådan set bare sige, at noget i Pia mener hun er gravid, i hvert fald. Det er meget teknisk... ;-)

Papirerne der følger med de der testere gør meget ud af at sige, at de er meget sikre, medmindre du spiser sær medicin, og ellers er usikkerheden "den anden vej" - det vil sige, at den siger at man ikke er gravid, når man er. Men hvis den siger man er, så .. ja :-)

Vi var alligevel lidt tilbageholdne med at sige noget - for man ved jo aldrig - det er nyt, og er man nu sikker på at det kan passe. Men, Pia delte det lige med Mette... (= Mette Harregaard) 
Man kan se, at hun er ret glad, hva ?

Vi lod lidt tid gå - og det så ud til, at Pia blev ved med at være gravid. Så, forældrene og søskende fik det at vide ved en længere telefonseance en torsdag (den 13/6). ...det lød som om der var glæde over hele linien.. :-) Det var dejligt at kunne ringe med sådan nogle nyheder.

Så skulle vi jo have brug af vores nye 'krankenkasse' for første gang, for der skal jo lige en læge til at se, om alt går som det skal. Vi fik fat i en FrauenArtzt (en kvindelæge - det er noget de har hernede), og fik bestilt tid. Så, her onsdag den 26. juni var vi nede og få Pia checket. Derudaf kom der to billeder mere:

På dette billede ser man en ultralydsscanning af det kommende familiemedlem. Det er den lille skygge mellem de to små hvide krydser. Den er nu 7 millimeter, alt inklusive, og den har i hvert fald et hjerte der slår! Det kunne man se. Ifølge bøgerne har det kun ét kammer, så det vil sige at Pia nu kan stille med 2 pulse, og 3 hjertekamre ;-) Maskinen viser på billedet, at lægen hedder Rüdiger, at Pia er 6 uger og 4 dage henne, og at der er 7,4 millimeter mellem de to krydser. Vi så hjerteslaget - det kunne man se som en lille forandring i skyggen.. Men man kan altså ikke rigtig se, om det er en dreng eller en pige. Lægen mente, at det måske blev en lille HansChristian - efter HCAndersen.. Dét ve' vi nu ikke. Vi havde nok tænkt.. nå, mere om det senere ;-)

Man kan også lige se her, lidt mere fortælling af hvad maskinen kan sige. Det er noget almindeligt regnestykke-ting..

Her kan man igen se at Pia er 6 uger og 4 dage henne (den onsdag), og så kan man se den forventede fødselsdag. Den skulle være den 14. februar 2003! Nu siger alle, at førstegangsfødende ikke føder til tiden. Men, når man skal dømme efter hvor mange i familien der har fødselsdag lige netop i de dage, så skulle man næsten forvente det, ikke? ;-)

Til de nysgerrige, så ligger fødselsdagene sådan her:

Pia har ikke den voldsomme morgenkvalme, men hun er meget træt - det mener vi er ret naturligt - så hun tager den med ro, og sover middagslur tit. Men, vi passer begge på hende :-) Vi kan nok ikke tale for den lille endnu - han/hun/den har nok mest steneren på lige nu.  


17. juli 2002

Nu har Pia været til 2. undersøgelse, her den 17. juli. Alt går helt efter planen, kan man sige. Det der er overraskende er, at 'planen' kan byde på overraskelser.. Vi så 'den lille' bevæge sig!!! Den er der virkelig, og den er rigtig levende..

Her ser man et billede, hvor barnet er den lille "fraktalmængde" i boblen...

det lille billede

Det er hovedet øverst til højre, og de to små ringe til venstre og nedenunder er hænderne. Det var dem der lige gav et spjæt, mens vi kiggede. Fedt :-) Altså, det gav ligesom lidt til følelsen af at "der er noget dér"..
Man kan se på computerteksten, at barnet nu er 30,6 millimeter langt. Derved kan man (åbenbart) regne ud, at Pia på dén dag var 9 uger og 4 dage henne.. Det passer meget godt med virkeligheden.

Her er der et forstørret billede. Det er det samme - Det kan dog godt være lidt sværere at se hvad der er hvad.

det store billede..

... men det der er altså helt klart et barn. :-)
Lægen lavede det billede i en ekstra lys version, så det blev nemmere at lægge på nettet. Han er en hjælpsom og venlig gut, ham der Dr. Sturm.

Pia er ikke så træt mere, men hun kan stadig ikke lide lugte. Den største ubekvemmelighed lige for tiden er, at hun ikke længere kan lide cacao!! Det er dog det værste.. ;-)
Men ellers er alt tilsyneladende normalt - hun har ikke haft lyst til at spise vores lager af syltede agurker endnu.

En sjov detalje med lægesystemet er, at Pia har fået en "Mutterpass" - et lille hæfte, hvor lægen skriver de forskellige oplysninger om hende, som han finder igennem forløbet. Dén skal Pia så have med sig - skulle der opstå noget, kan man med det samme se om der er noget man skal være speciel opmærksom på. Meget rart, egentlig.


14. august 2002

Pia er her i 13. uge. Man kan godt se ham den bette skurk derinde, kan man ikke? Lægen måler hovedstørrelse og sædehøjde.

12. september 2002

Her er Pia i 17. uge.

(Man kan ikke se så meget - udover ribben.. Man sådan nogle skal man jo også ha')

16. oktober 2002

Her får Pia taget blodtryk.. Hun er ikke begejstret..

Barn Matthias er nu så stor, at man ikke kan se hele ham på scanningerne. Så, lægen kigger om han har den rigtige længde - det vil sige, også hovedstørrelse, og mave-diameter..

Resultatet fra computeren fortæller, at Pia er i 25. uge. Det er lige over.. - den lille skurk vokser for godt ;-) Hun er kun i 22. uge.

13. november 2002 + sygehus-check

Her var næste lægeundersøgelse. Her fik vi ikke printet noget billede - det gør ikke så meget, for det var alligevel lidt "det samme som sidst" - diameteren af hoved + diameter af mave. Det eneste man kunne se, er at barnet stadig er lidt større end det skulle være.

Men, Pia var jo til en "svangerskabs-diabetes" test ugen før. Og resultatet af den test var, at hun lige præcis var ude af det grønne område. Testen består i at lade hende drikke en stor mængde sukkervand, med ekstreme mængder sukker i. Og, så ser man hvordan hun reagerer. Hendes blodprøve havde så været liiidet forkert, på en måde. Lægen sagde så, at hun skulle til hospitalet til en samtale om diætkost.
Denne samtale (den 20/11) viste sig at indeholde, at de ville have hende indlagt til observation nogenlunde med det samme. Det vil sige, dagen efter..

Det er der en historie om her: Sukkersyge-undersøgelsen

Hun blev udskrevet igen den 26/11, men fik jo en sukkermåler med hjem - og nu skal hun til check en gang i ugen dernede. Det lader dog til at blodsukkeret er faldet ret meget til ro nu.

December 2002

Her var der jo et par undersøgelser, for nu holder både Dr. Sturm og Kreissal nede på Stadtkliniken øje med Pia. Det er på grund af sukkersygen, at de gerne vil være lidt mere opmærksomme.

4/12: Pia var ved lægen først, og på sygehuset bagefter. Nede på sygehuset sagde en af lægerne, at blodsukkeret så fint ud, men barnet var for stort, og derfor måtte de lige kigge den 18/12, om der ikke skulle insulin til. Pia var noget frustreret over den melding, for det ville jo betyde at de ville indlægge hende fra om torsdagen, og dermed sikkert hen over juleaften. Ufedt! Heldigvis forløb det ikke sådan.

17/12: Undersøgelse ved Dr. Sturm. På billedet her ser man ham sidde og forklare Pia noget. Kan man ikke godt se, at han er en venlig mand. :-) Han er god til at forklare ting, og denne dag havde han ikke så travlt. Han havde tid til lige at berolige os lidt - de vil ikke give Pia insulin, med mindre de finder rigtig god grund til det. Han har det også med at komme med forslag til danske navne - og kalde knægten en viking :-)

Barnets vægt blev i dag målt til ca. 2200 gram.

18/12: Ved Kreissal. Det er så dagen efter lægeundersøgelse ved Sturm. Dér kan de også checke blodgennemstrømning med deres ultralydsdims. Deres ultralydsdims målte barnet til 2800g (+600g sammenlignet med i går??!?). Det fik dem til at flytte terminen til 7. februar. De tror ikke rigtig på, at vi har undfangelsestidspunktet rigtigt. Men, vi tror nu stadig på det, for de første ultralydsmålinger ved Dr. Sturm viser jo netop dét. Det er først senere, at knægten begynder at 'sprinte'.
De målinger som Dr. Sturm har lavet lader det heller ikke til, at de accepterer nede på Kreissal. Vi er snart afhængige af ham Matthias til at komme og sige hvornår han vil fødes ;-) Det vil nok kunne skille de stridende parter.

Kreissal vil gerne have lov at køre en 'belastungstest' på Pia, når hun er i uge 36. Den går ud på, at de giver Pia en smule ve-fremmende middel. Så ser de, hvordan barnet reagerer på dét. Det skal afsløre, om der skulle være nogle problemer der kan give bøvl ved fødslen, såsom hvis moderkagen er ved at være lidt slidt, så der ikke kommer ilt nok til barnet.

25/12: Kreissal ville gerne have, at der ikke gik mere end en uge imellem check's. Så derfor var vi lige nede forbi i juledagene. Så kunne vi få Susanne med. Pia kunne så vise hende lidt af, hvordan det hele ser ud.

Vi nåede selvfølgelig at vente lidt - alle de normale læger var på juleferie, så alle folk skal naturligvis føde nu. Dog ikke os... Susanne kunne godt se lidt utålmodig ud ;-)

30/12: Ved Dr. Sturm. Han har fået en ny ultralydsmaskine. Den måler nu barnet til at veje 2900g. Det svarer til, at hans tidligere målinger ikke har været helt ved siden af. Spændende hvad Kreissal siger næste gang.
Vi spurgte Dr. Sturm hvordan vi skulle forholde os til de forskellige resultater fra ham og Kreissal. Han blev noget irriteret over, at de har flyttet terminen - han mener vist ikke man kan gøre sådan noget. Og det giver jo det problem, at der er to opfattelser af hvornår Pia er i uge 36 - og dermed hvornår man kan lave dender 'belastungstest' som kreissal så gerne ville lave. Dr. Sturm ville ringe til Kreissal og snakke med dem. Vi håber på, de bliver enige af sig selv - det er lidt svært at redde de kastanjer ud af ilden. Pia håber på hun føder inden de skal til at lave nogen som helst former for belastungstest.. Men det er der nu ikke noget der tyder på.

Juleaften så vi sådan her ud:

Jaah :-)


Slutspurten ...

Så, nu begynder der at ske noget!

Den 16/1 skulle Pia til en såkaldt belastungstest, der skal se om barnet har det godt, selvom der er veer. Thomas havde fri hele dagen, for det kunne jo være at fødslen gik i gang på grund af rumsteringen.
Kig under fødslen for historien...


Sidst opdateret: 3/2-2003