Matthias' fødsel


Dette er fortællingen om, hvordan fødslen forløb. Historien er skrevet på baggrund af det mail det blev sendt ud på fødselsdagsaftenen, så noget er bekendt for nogle.

Den korte historie:
Han blev født den 27/1, klokken 8:34 ved kejsersnit.
Han vejede ~3800 g, og var 54 cm lang. Hans hoved havde en omkreds på 35,5 cm.
Hans navn er Matthias Anton Klitgaard Thorngreen. (Vi ved godt, at de danske kommunedatabaser normalt ikke kan håndtere mere end 35 karakterer .. ;-)
På sin fødselsdag så han sådan her ud:

Den længere historie:
Pia var på hospitalet siden søndag aften, den 19/1, fordi man gerne ville indlede fødslen, før knægten voksede sig alt for kæmpestor. De havde målt ham til et stykke over 4 kilo, en måned før fødslen. Denne fødsels-indledning prøvede de så på hele ugen efter, dog med pause lørdag, hvor vi bl.a. var i biografen og koble lidt af. Rart! Da vi kom tilbage lørdag, informerede de os om, at hvis det ikke ville virke med de to sidste forsøg søndag, ville de foretage kejsersnit mandag morgen. Det var en barsk ting, men for at intet skulle være uforsøgt, tog vi et par ture op og ned af trappen i sygehuset. (Vi tog elevatoren ned til 7. hvor vi så gik op til 14., ned til 2. og hjem til 12. igen. Det lod Matthias sig dog ikke imponere af ). Vi vidste også godt, det ikke hjælper, men det skulle ikke være uforsøgt.
Søndag fik vi lidt mere ro med det, for da vidste vi jo, at nu kom han, knægten. Vi valgte så, at det sidste indledningsforsøg droppede vi, så Pia kunne samle kræfter. Det tærer nemlig noget, de der indledninger, for det gør ondt.
Mandag gik det løs - klokken 7 blev Pia hentet, og kørt på Kreissaal (fødegangen).

Dér lavede de CTG (hjerte/ve aktivitet), og derefter blev Pia hentet ind til bedøvelse. Det var en rygmarvsbedøvelse, så efter 10 min med dét, kom de og hentede Thomas, der blev placeret på en skammel ved siden af Pia-pigen, der nu lå bænket på en operations-bord/stol. Der blev sat et klæde op, for at vi ikke skulle kigge ind - én af sygeplejeskerne sagde, at der er ingen grund til at overdrive det med at kende hinanden ud og ind ;-) Så sad Thomas og holdt Pia i hånden, mens de lempede Matthias ud. Det tog .. 5 minutter at få ham ud, højest. Han kom ud, og han var blodig, klistret, og utilfreds. De viste ham lige kort, så tog de ham ind til vask, og satte Pia sammen igen. Sammenlagt tog det en halv time, cirka.

Vi fik ham lige kort at se bagefter - her kan man se Pia holde ham.

Det varede ikke længe, så snuppede de ham igen, for han klynkede hele tiden. Det kunne de ikke li´- de var bange for at der var noget med hans vejrtrækning. Så, i en varmekasse med ham. Dér fik han varme og ilt.

Pia kom op på 14. etage, dér hvor de nybagte mødre bliver lagt hen. Vi fik dog ikke ungen hen til os, og vi var totalt utålmodige.

Pia var også meget meget øm - den der bedøvelse virker i ca 1 time, og så er det ellers forbi med dén. Og en enkelt af de tests der skal køres på hende er én, der skal finde ud af om hun bløder fra den indre syning - den består i et stort tryk på maven, lige i nærheden af der hvor hun er blevet syet. Hun tog det pænt, efter forholdende, men fødslen er altså ikke foregået uden smertensskrig, bare fordi det er et kejsersnit.

Men så, efter at have ventet længe, startedes en lille ekspedition for at finde barnet. Han lå og stenede henne i en varmekasse, i observationsstuen. Der blev taget lidt digital-kamera film, som kunne vises til moderen - så hun kunne se hvor han var og hvad han sagde.

Senere kom der en børnelæge forbi, og hun fandt ud af at de nok hellere måtte få den lille over i børneafdelingen til observation. Det var vi noget kede af, for vi ville ha´ ham ind til os!! Vi fik lige 5 minutter inden afgang:

Så, gik det ned til børneafdelingen. Dér var Thomas med, så herfra kan det bevidnes, at knægten er hel - han klynkede næsten ikke, da lægen lyttede, og han har reflekser etc i orden. Det første billede på siden er taget ved den undersøgelse. Knægten ligger under en varmelampe. Her er billedet igen:

Thomas dampede så tilbage til Pia, da Matthias var blevet installeret.
Om aftenen gik Thomas tilbage for at se til barnet, og så blev han ellers vist hvordan man skifter ble.. huh..

Man kan se, at Matthias egentlig tager det ret pænt, ikke? ;-) Han synes sikkert, digitalkameraet er spændende. ;-))

Der blev også demonstreret sutteflaske:

Så, ved fødselsdagens slutning var Matthias testet for blod-ting, reflekser og fordøjelse. Det virker altsammen 100% som det skal. Han klynkede ikke mere - han sov bare. Vi tror han havde stress efter at være blevet jaget med i en hel uge.

Tirsdagen efter, måtte Pia ligge i sengen, for hun kunne hverken det ene eller det andet på grund af mavesmerter. Det er normalt, fortalte de, at det vil tage 3 dage før hun kan komme ud af sengen igen.
Så, Thomas var i fast pendulfart mellem de to afdelinger, så Matthias kunne se den ene af sine forældre i det mindste, og Pia kunne få løbende beretninger og filmklip.
Tirsdagen var noget hård, for der var pludselig ikke noget barn, hverken indeni eller udenpå..

Onsdag var Pia med til klokken 16 spisetiden - det var så første gang hun holdt ved Matthias siden lige efter fødslen. Det var et stort øjeblik.

Torsdag var Thomas' første arbejdsdag - den blev kort. Denne dag havde vi fået at vide, at vi ville få Matthias udskrevet! Vi var overstadige - så kunne han jo komme over til Pia på 14. etage i hovedbygningen. Men - der var sådan en dims forbundet til ham der overvåger hjerterytme og blodets iltindhold, og det iltindhold var droppet på et tidspunkt natten til tordag. Det havde udløst en alarm, og nu ville de beholde ham indtil han ikke havde udløst denne alarm i tre dage! Det var vi ikke glade ved. Vi bad dem om, om ikke han kunen blive overvåget oppe på 14. etage, men nej.

Fredag var Pia selv ovre ved klokken 12 spisetiden. Hun blev bragt af en portør, for det var stadig pr. kørestol. Det var svært med Matthias, for hun kunne jo ikke smide rundt med ham, rigtigt. Og, så måtte hun vente en time på at blive hentet - lidt barskt.
Matthias havde trigget den der ilt-alarm igen, tidligt om morgenen, i forbindelse med at have fået sin sut. Øv osse.

Lørdag var vi begge ovre ved alle spisetiderne (8, 12, 16, 20). Den sidste gav os lidt problemer, for da vi skulle tilbage, var dørene til gangen til hovedbygningen låst, så man ikke kunne få kørestols-folk med over i hovedbygningen. Så, Thomas måtte skubbe Pia ad en udendørs rampe op til hovedindgangen. Godt der var saltet.. ;-)
Dér om lørdagen havde vi Pias nat-Tshirt med, som vi gav til Matthias. Så havde han muligheden for at "dufte mor", og det skulle virke beroligende. Vi syntes selv, at lørdagen var en meget bedre dag - Matthias spiste mere roligt, og alt gik egentlig godt. Pia fik ammet ham en smule. Det var også lykkedes fredag aften. Ret godt for en kejsersnitfødsel!

Søndag var vi der også til alle spisetiderne. Den dag enedes vi om, at vi ville forsøge at få Matthias udskrevet om mandagen. Fra afdelingen ville de først slippe ham tirsdag, men Pia ville blive udskrevet allerede mandag. Så, vi ville meget gerne have ham med dér. Han havde ikke gjort mine til at trigge den alarm siden fredag, og mandag eftermiddag ville der jo så være gået 3 dage. Meeen, de mente tre hele dage uden alarmer.
Nå.. Her er der et billede af manden, søndag morgen.

Mandag var Pia ved Matthias' klokken 12 måltid, uden kørestol. Og, der arrangerede hun, at Matthias kunne blive udskrevet klokken 16. Thomas var selvfølgelig med dér, efter at have haft vores nyindkøbte autostol med på bagagebæreren om morgenen, så vi kunne tage en taxa.
Det var lidt en oplevelse at skulel skrive under. Lægen skal jo understrege, at de fralægger sig ansvaret for problemer, opstået i forbindelse med kraftig iltmangel, såsom hjerneskade og død. Jeg skal love for, man sover let den første nat.. Men, det er vist normalt, ikke?
Vi fik ungen frigivet, puttet i jakke, og fandt en taxa hjem. Vi var hjemme omkring klokken 19, med vores lille nye barn. :-)

Her slutter så historien om fødslen. Ok, det er en fortælling om en barsk tur, men der var også mange lyse stunder i den (Der bør nok skrives en længere historie, som kan få det hele med..;-)
På skrivende stund er Matthias 36 dage gammel, og der har været masser af dejlige oplevelser med ham. De hører en anden side til.


Thomas, 4. marts, 2003